Cumuli Blog

Kreativ videndeling

Hvordan sikre at nye ideer og vigtig viden ikke strander nogen steder i en virksomhed, men tværtimod kommer til at arbejde for den? I samarbejde med mulitimedieuddannelsen 46h har vi i den seneste tid forsøgt at udvikle nye koncepter, der fremmer idegenerering og videndeling.

Hvad, hvis vi kunne opfinde en uhøjtidelig kombination af Wikipedia og YouTube og sikre, at alle havde lyst til at deltage? Hvis vi kunne kombinere nem kommunikation med lækkert design, altså gå efter noget i retning af ”Lars Larsen møder Apple” og på den måde appellere til brugerne?

Foreløbig har vi fokuseret på det visuelle og lettilgængeligt teknisk udstyr, som enhver vil kunne bruge til at indsamle viden og derefter sende rundt eller lagre i en slags bibliotek og idebank. Det kunne være lommekameraet eller mobiltelefonen, der skal i brug, ikke nødvendigvis computertastaturet i første omgang.

46h, har fundet deres foretrukne medie til kommunikation – billeder. De gør det rigtig godt, når de bruger fotos og video i forbindelse med deres kreative arbejde. Som en del af arbejdskulturen og hverdagen billed-dokumenterer de stort set alt, hvad de laver og publicerer det på deres hjemmeside vha en kendt web tjeneste som Flickr. Det kan vi lære noget af, for det er simpelt og nemt. OG lærerne er gået foran og har sat gang i processen ved konstant at tage billeder af brainstormingsmøder, studieture, projekter og undervisning og bruge billederne aktivt. Det fungerer og redskabet er blevet en integreret del af 46h kulturen.

Vores samarbejde fortsætter i øvrigt med 46h, Morten Bove herfra skal være censor ved eksamensbordet i denne måned og vi ser frem til at modtage 46h praktikanter efter sommerferien.

Cumuli / Camilla Kjærulff

kommentar // 11. Juni  2008

Kommentarer:

b0c9d3fg7zu56z72 <a href= http://hdksptdso.com >rv

Indsendt af Kristie Rice, 19.11.2008

Udfyld venligst formularen. E-mail adressen bliver ikke vist - men skal angives.

Navn

E-mail

Kommentar

   
 
 
Kategorier

Sortér/dato