Cumuli Blog

Verden vendt på hovedet

På den seneste familievenlige Cumuli event på Brandts havde vi forventninger om at få brudt hverdagens vanetænkning og puste lidt til de kreative gløder. Sanseudstillingen "Kildevæld og kosmos" gjorde alt for at indfri vores forventninger og skubbede os ud af balance med rum, hvor dagligstuemøblementet sad i loftet, hvor gulvet hældte, bølger skvulpede og havmåger skreg, og hvor vi lod masken falde eller fandt en anden, der ku' passe.

Vi blev sat på svimlende spor-ord-jagt i den konceptuelle fotoudstilling, der eksperimenterede med hverdagshandlinger og genkendelige situationer. Blandt andet skulle vi identificere begrebet 'indadvendthed' i de udstillede værker. En udfordring for en fem-årig eventdeltager, der derfor blot tegnede dét, der fylder allermest inden i både hjerne og hjerte, nemlig hunde.

Og a propos hjerne og hjerte. Det var netop på stedet mellem tanke og følelse, at vi skulle finde afsættet for den kunstneriske forståelse. Et sted vi også kalder den sjette sans, eller som en af udstillingens tidligere besøgende havde kaldt den: fornemmesansen. En meget vigtig sans som er god at tage i brug, når man skal finde mening i en verden, der er vendt på hovedet. Eller i udtryk der viser verden anderledes, end vi er vant til.

Cumuli / Birgitte Langsted

 

kommentar // 20. Juni  2008

Kommentarer:

lbcl79h3l78ijfly <a href= http://amuvydueepy.com >

Indsendt af Sue Waters, 19.11.2008

Udfyld venligst formularen. E-mail adressen bliver ikke vist - men skal angives.

Navn

E-mail

Kommentar

   
 
 
Kategorier

Sortér/dato